- Jeg faldt i søvn, når jeg kørte bil

Ove Frank Haslund kunne ikke forstå, hvorfor han konstant blev træt og faldt i søvn. Han hører til de fem procent af danskerne, som lider af søvnapnø.

Ove Frank Haslund har levet med søvnapnø i ti år. Men med hjælp fra en sovemaske, lever han nu et forholdsvis normalt liv med sygdommen. Foto: Richard Gaarn Svendsen TV MIDTVEST

Før i tiden kunne Ove Frank Haslund godt finde på at tage sig en skraber på de mest upassende tidspunkter.

Jeg må sige, at jeg selv var lidt chokeret over, at jeg kunne falde i søvn, når jeg kørte bil.

Ove Frank Haslund

- Jeg sad og faldt i søvn, når vi spiste, når vi var ude og køre, og jeg må sige, at jeg selv var lidt chokeret over, at jeg kunne falde i søvn, når jeg kørte bil, siger Ove Frank Haslund.

Parret fandt ud af, at Ove lider af søvnapnø – en sygdom, hvor kroppen simpelthen glemmer at trække vejret om natten. Det betød, at Ove faldt i søvn flere gange i løbet af dagen, fordi han var så træt.

​- Når vi kørte længere ture, kunne jeg godt se, at han begyndte at sidde og nikke, og der blev længere mellem de her blink med øjnene, siger Oves kone, Käte Sode Haslund.

04:00

Her kan du se hele programmet om Ove, der lider af søvnapnø.

Luk video

Meget lang vesteliste for folk med søvnapnø

Der er heldigvis hjælp at hente for både Ove Haslund og hans kone. Patienter med søvnapnø skal nemlig sove med en maske, der sammen med en tilkoblet maskine giver et overtryk i luftvejene, kaldet cpap.

- Det er ikke en maskine, som trækker vejret for én, men det er en maskine, som hjælper, når man ligesom laver de tillukninger nede i svælget, som sørger for, at luftvejene bliver holdt åbne hele tiden, siger Helle Susanne Laursen, Sygeplejerske, Neurologisk Søvnklinik, Regionshospitalet Viborg.

Vi skulle gerne kunne leve op til behandlingsgarantien på fire uger, men det kan vi ikke honorere, som det er lige nu.

Helle Susanne Laursen

På neurologisk klinik i Viborg har de rigtig travlt – de modtager 30 henvisninger om måneden, og lige nu er ventetiden over et halvt år.

- Vi skulle gerne kunne leve op til behandlingsgarantien på fire uger, men det kan vi ikke honorere, som det er lige nu, siger Helle Susanne Laursen.

Hårdt at være partner til én med søvnapnø

Selvom masken har til hensigt at hjælpe personen, som lider af søvnapnø, så er den også en stor hjælp for en eventuel partner. Det er nemlig ofte, den der ligger ved siden af, der bliver mest forstyrret af søvnapnøen.

Mange gange rykker konen ud af soveværelset, fordi hun ikke kan holde ud at høre på det snorken.

Helle Susanne Laursen

- Symptomerne er der rigtig meget om natten, og det betyder, at det ikke er noget, man selv oplever, men det er som regel partneren, er oplever det. Og mange gange rykker konen ud af soveværelset, fordi hun ikke kan holde ud at høre på det snorken, siger Helle Susanne Laursen.

Over Haslunds kone husker tydeligt, hvordan nætterne før masken var.

- Det var som om, der ikke kom noget luft ned, og så kunne der gå flere minutter, og så var det som om han trak mange torsk i land på én gang, siger Käte Sode Haslund.

Og der er god grund til, at der skal handles hurtigt på det her område. Undersøgelser viser nemlig, at ubehandlet søvnapnø kan give alvorlige følgesygdomme. 

Læs også Frank forelskede sig i en 18 år ældre kvinde

Læs også Kortere ventetid: Hospital kan udføre flere operationer