Psykolog roser forsøg på plejehjem: - Jeg er fascineret

Tirsdag sendes første afsnit af to om 12 børnehavebørn, der i efteråret flyttede ind på et plejehjem i Holstebro. Psykolog Jørgen Rønsholdt har set begge afsnit på forhånd, og han er begejstret.

- Jeg blev meget fascineret. Mødet er på mange måder unikt. Der er noget helt særligt over mødet mellem de her helt unge og helt gamle.

- Udsendelserne taler til hjertet. Man bliver meget rørt, glad, bestyrtet og eftertænksom. I virkeligheden synes jeg, udsendelserne sætter rigtig mange tanker og følelser i gang, siger Jørgen Rønsholdt, der til dagligt er leder af Center for Dynamisk Psykologi i Skive, til TV MIDTVEST.

Udsendelserne viser et forsøg, hvor femårige børn fra Børne Universet Mejdal (BUM) i to uger havde deres hverdag på plejehjemmet, Parkvænget, i Holstebro.

- Selvom der er så mange år imellem dem, har de en meget, meget dyb og indre fælles forståelse af de her helt fundamentale ting i livet, som de ikke behøver at snakke om.

- Børnene oplever, at voksne kan være bange, skrøbelige og usikre. Det, tror jeg, er ret vigtigt, at børn mærker, lærer og bliver en del af. Det er en del af livet, og det er vi nødt til at prøve at håndtere. Børnene lærer her, hvad der skal til, når de selv bliver gamle. Der skal kontakt, liv, leg, læring, fantasi, kreativitet og samspil med andre til. De oplever her, hvor meget det betyder for de gamle. De bliver glade og får en form for livskraft.

Det handler om empati

I dokumentaren, som du kan se første afsnit af tirsdag aften kl. 20.50 på TV 2, ser man, hvordan nogle af de ældre i første omgang ikke kan rumme børnene og på ingen måde er interesseret i at være sammen med dem. Men man ser også, hvordan børnenes liv og energi efterhånden får de ældre til at kvikke gevaldigt op.

Får børnene noget ud af det her? Er de ikke bare underholdning for de ældre?

- Nej, det er de bestemt ikke. De tager rigtig meget med sig. De får en masse eksistentiel viden, læring om empati og vigtige psykologiske aspekter og en udvikling af deres bevidsthed i forhold til andre.

- De bliver sat ind i en ramme, hvor de meget, meget dybfølt kan mærke, hvor vigtigt det er at passe på hinanden og sig selv ved at passe på hinanden. Et menneske, der har en stærk empatisk kunnen, er et menneske, det kommer til at gå godt.

- Det menneske, der kan mærke, hvad andre har brug for, begynder også dermed at udvikle en stærk opmærksomhed mod sig selv. Hvad har jeg behov for?

Lærer de virkelig det?

- Ja, det gør de.

Samfundsmæssigt fokus

Jørgen Rønsholdt er blandt de mennesker, som mener, at der er kommet for meget afstand mellem generationerne. Og det er ifølge ham meget ærgerligt.

- Jeg oplever, at børn ikke længere har de her oplevelser af, hvad det vil sige at blive helt gammel. Det er noget af det, jeg tror, der er helt unikt her. Børnene og de gamle har på mange ledder og kanter de samme udfordringer. Børnene er nye i livet. De er bange og optaget af liv, død, eksistens, alenehed. Alt er fremmed, nyt og stort.

- I virkeligheden er de gamle på mange måder det samme sted. Selvfølgelig med en helt anden forudsætning, men de er også optaget af og lige så bange for livet. For nu er de i den ende af livet, hvor livets slutning melder sig på. Så de kan genkende hinandens problematikker.

Hvad er det, der er gået tabt ved, at de her to generationer ikke har kontakt mere i det moderne Danmark?

- Først og fremmest tilknytningen. Livet handler dybest set om at knytte sig an til hinanden, andre og sig selv gennem livet. Jo mere vi fragmenterer den her oplevelse af at være betydningsfulde for hinanden, jo mere kommer den her ensomhedsfornemmelse frem. Det i sig selv er vældig problematisk for livet.

- Vi kan godt pleje børn og ældre, men hvis det er bare er det, udvikles der enorm stor mistrivsel. Det skærer mig i hjertet – hvis jeg må være lidt grov – at se, hvordan de her ældre på nogen måder er levende døde. Nu sidder de her ensomme i slutningen af livet, og de bliver egentlig passet, men der er ingen liv, kærlighed eller det, der egentlig gør, at vi trives og kan se mening med livet.

Derfor mener psykologen, at forsøget i Holstebro bør inspirere andre.

- Det er jo livslæring. Afsindig vigtig livslæring, afslutter han.