Jan Paulsen ny træner i Mors-Thy

39-årige Jan Paulsen tiltræder som ny cheftræner for Mors-Thy Håndbold 1. juli.

mors-thy.jpg

Det bliver den erfarne tidligere landsholdsspiller, 39-årige Jan Paulsen, som skal skabe ro i kaos som ny cheftræner for Mors-Thy Håndbold.

- Målet skal være at komme i slutspillet, lød det fra Jan Paulsen, som blev præsenteret på et pressemøde i Fjordbank Mors i Thisted i formiddags.

Jan Paulsen starter i sit nye job 1. juli 2011 på en to-årig kontrakt. Siden sidste uges bratte fyring af holdets hidtidige cheftræner, Per Hvass, har trænerjobbet været overladt til tidligere assistenttræner i kvindeligaklubben SK Aarhus, Anders Thomsen  og tidligere spillende assistenttræner i Mors-Thy Håndbold, Jesper Eriksen. Makkerparret fortsætter på trænerposten indtil Jan Paulsen træder til 1. juli.

En af de tunge drenge

Jan Paulsen har været en af seks kandidater til posten som ny cheftræner. Han har en lang professionel spillerkarriere bag sig i både danske og udenlandske topklubber, blandt andet i Kolding, Evry i Frankrig og Althea i Spanien. Han har desuden spillet 72 a-landskampe for Danmark. Lige nu er han cheftræner for team Esbjerg i kvindernes håndboldliga, hvor han bliver sæsonen ud.

Mors-Thy har været i kontakt med Jan Paulsen om cheftrænerjobbet siden december.

Se interviewklip med Jan Paulsen:

0:29

Se interviewklip med bestyrelsesformand for Mors-Thy Håndbold, Hans R. Holst:

0:30