Jan håbede på en renovering af sit hjem: Nu skal han betale for ghettoplan

Regeringen lægger op til at finansiere sin ghettoplan med penge fra lejernes opsparing. Midt- og vestjyske renoveringsprojekter af almene boliger for 1 milliard kan blive sat på pause.

- Skal vi vente i ret mange år mere, så har vi snart ikke ydermure tilbage, siger Jan Kunz fra Struer. Han venter på femte år på et stort renoveringprojekt af det fugtramte byggeri Baunevænget, hvor han bor. Men han komme til at vente længere, fordi pengene skal prioriteres til genopretning af ghettoerne. Foto: Kåre Rolf Hansen, TV MIDTVEST

For Jan Kunz, der har boet på Baunevænget i Struer i 30 år, var det lige præcis det, der ikke måtte ske.

- Vi var jo sådan set sat i udsigt, at vi skulle have fået det endelige svar her sidst i marts. Så det er godt nok ligesom at få en spand kold vand i hovedet, siger Jan Kunz. 

Han er en af en ca. en millioner lejere i et alment boligbyggeri. På Baunevænget i Struer har han som formand for beboerbestyrelsen de seneste fem år sammen med boligselskabet arbejdet på en stor helhedsplan, der skal renovere de 208 boliger i Baunevænget. Blandt meget andet skal murene rives ned og bygges op igen. 

01:25

Arkitekten vendte stenene forkert, og nu er der fugt og svamp i lejlighederne, siger Michael Sand, der er projektleder på renoveringen og daglig leder af NordVestBo i Struer. 

Luk video

Projektet er klar til at gå i gang, men kan renoveringsprojektet bliver udsat flere år.

1. marts fremlagde regeringen sit udspil til en ny ghettoplan. Med 22 konkrete punkter tager regeringen livtag med ghettoerne, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har defineret som en af Danmarks største udfordringer.  

Blandt andet vil regeringen rive dele af ghettoerne ned. Noget skal genopbygges og andet skal renoveres. I alt vil regeringen bruge 12 milliarder kroner på opgøret med ghettoerne. Pengene skal komme fra Landsbyggefonden, og det er her Lars Kunz og de andre lejere i almene boligbyggerier kommer ind i billedet. 

Landsbyggefonden blev oprettet ved lov i 1967 som en selvejende institution. Via huslejen betaler lejerne i de almene boligbyggerier ind til fonden. Når et byggeri er gammelt og nedslidt og der skal laves store renoveringer, kan boligselskaberne søge om finansieringen i Landsbyggefonden. 

Muren skaller af på Baunevænget i Struer. Beboerne venter på en omfattende renovering, en helhedsplan, hvor murene blandt andet skal rives ned og bygges op af bedre mursten.  Foto: Henrik Birkbak, TV MIDTVEST

- Det kan være en alvorlig skimmelskade for eksempel, som man ikke kan løfte lokalt, fordi det simpelthen er for dyrt. Det er der, Landsbyggefonden kommer ind. Eller Når man f.eks. i ældre etageboliger, når der byggeskader og man laver om, og så også benytter lejligheden til at lave tilgængelige ældreboliger og installerer elevatorer. Det er rigtig, rigtig dyrt, og der bidrager Landsbyggefonden også. Ellers kunne det slet ikke lade sig gøre, siger Bent Madsen der er direktør i Danmarks Almene Boliger (BL) og derfor også er direktør i Landsbyggefonden. 

Arkitekt vendte mursten forkert: Nu kommer vandet ind  

Baunevænget i Struer blev bygget i midten af 80'erne. I dag har boligområdet hårdt brug for penge til at renovere. 

- Problemet er, at stenen er brændt forskelligt på forsiden og bagsiden. Der er en hård brænding på forsiden, som egentlig har været tænkt, at den skulle vende ud af og være den vandtætte del. Men arkitekten har synes, at stenen var pænere på bagsiden, så og har derfor valgt at vende den ud af, siger Michael Sand fra boligselskabet NordVestBo, der er projektleder på renoveringsprojektet.

Resultatet er blevet at murene på Baunevænget skaller af i frostvejr. På indersiden kæmper beboerne med fugt. Nogle steder giver fugten mug i tøjskabe, der står op ad ydermuren. 

- Det giver jo et dårligt indeklima og fugtproblemer i vinduer og karme og sådan noget, det svulmer op derinde, så det giver store problemer, siger Jan Kunz, der som resten af beboerne har set frem med længsel på renoveringen af Baunevænget. 

Murstenene i gavlen bag Jan Kunz skaller af. Han er bekymret for, at nogen skal få et stykke mursten i hovedet, hvis de smækker en terassedør.   Foto: Henrik Birkbak, TV MIDTVEST

- Dengang vi lavede undersøgelsesmaterialet til Landsbyggefonden. Der havde vi DTU herude i 2014 for at lave nogle prøver på stenen her. Deres konklusion det var, at vandindholdet i stenen var så højt, så det var det værste, de havde set på det tidspunkt, siger Michael Sand. 

Men selv om beboerne og boligselskabet på Baunevænget har arbejdet med en helhedsplan for renoveringerne i tæt på fem år og sådan set er klar til at gå i gang, kan det være, at de kommer til at vente endnu længere. 

Lang kø til renoveringer: 1,1 milliard er sat af til Midt- og Vestjylland 

00:26

Sådan fungerer Landsbyggefonden: Forstå Landsbyggefonden på 25 sekunder.  

Luk video

Det er politikerne i Folketinget, der med 4-årige aftaler bestemmer, hvor stor den økonomiske ramme for Landsbyggefonden skal være. I indeværende aftale er rammen på 21 milliarder kroner, men hvis regeringen får flertal bag finansieringen til ghettopakken skrumper rådighedsbeløbet for mange af de projekter, der lige nu står i kø på Landsbyggefondens liste. 

- Hvis det er sådan, så man holder fast i, at der kun er en renoveringsramme til hele den almene sektor frem til 2026, knap og nap svarende til hvad der står i kø lige i øjeblikket,  så  må man bare sige, at så er der sat en prop i renoveringerne, siger Bent Madsen, der som direktør i Danmarks Almene Boliger mener regeringens udspil er uacceptablet for lejerne. 

- Hvor stor en del af de projekter, som lige nu står i kø og er klar til en form for renovering, kan blive realiseret? 

- Skrækscenariet er, at stort set alle sammen kan risikere at blive udskudt i rigtig, rigtig mange år, siger Bent Madsen. Landsbyggefonden er skruet sådan sammen, at direktøren i Danmarks Almene Boliger også automatisk er direktør i Landsbyggefonden.  

10  Midt- og Vestjsyke kommuner har i øjeblikket renoveringsprojekter i kø som prækvalificerede til en udbetaling fra Landsbyggefonden. Det er altså en slags forhåndsgodkendelse af tilskud til forskellige renoveringsprojekter.

Fakta: Midt- og Vestjyske renoveringsprojekter i kø hos Landsbyggefonden

- Herning Kommune Total 491.832.000 
- Favrskov Kommune Total 35.000.000
- Ikast-Brande Kommune Total 20.000.000  
- Ringkøbing-Skjern Kommune Total 16.000.000 
- Silkeborg Kommune Total 237.225.000
- Skive Kommune Total 12.500.000 
- Struer Kommune Total 26.150.000 
- Viborg Kommune Total 182.492.000 
- Vesthimmerlands Kommune Total 36.810.000 
- Morsø Kommune Total 40.060.000 

Kilde: Danmarks Almene Boliger 

Alene boligselskabet Fællesbo i Herning har i øjeblikket seks renoveringsprojekter i kø. I alt arbejder Fællesbo med renoveringsplaner for 1.368 boliger. Det betyder et samlet forhåndsgodkendt tilskud fra Landsbyggefonden på 491.832.000 kroner i Herning Kommune.  

Dorte Fallah sidder i en af afdelingsbestyrelserne på Porsvænget i Herning. De 441 boliger i området er et af de renoveringsprojekter, der er i kø og venter på et tilskud på 68 millioner kroner fra Landsbyggefonden. Hun er født på Porsvænget, har boet i Ringkøbing i en årrække, men er nu vendt tilbage til kvateret, der stort set ikke er renoveret indvendigt siden opførelsen i 1963. 

Et 55 år gammelt køkken på Porsvænget i Herning.  Foto: Henrik Birkbak, TV MIDTVEST

- Jeg er 53 år, og jeg er født på Porsvænget. I den lejlighed, jeg voksede op i, så der også sådan her ud. Alle der har set et Kvikkøkken, kan se, at det her hører til på Arbejdermuseet, siger Dorte Fallah, der sidder i en afdelingsbestyrelse på Porsvænget.  Foto: Henrik Birkbak, TV MIDTVEST

- Det er en katastrofe det her. Det kan godt være, at folk tror, at det er Danmarks penge. Men det er det jo ikke. Det er lejernes penge. Jeg kan ikke se, hvorfor lejerne skal betale for et socialt problem i Danmark, siger Dorte Fallah. 

Hun anerkender, at regeringens dagsorden med et opgør med ghettoproblemerne er nødvendigt, men selv om ghettoerne også ligger i almene boligebyggerier, mener hun ikke, at hun selv og lejerne i udenfor ghettoen skal betale for ghettoplanen. 

- Det er faktisk, den friværdi vi har som lejere. Jeg ved ikke, hvad de private boligejere ville sige, hvis der lige pludselig blev vedtaget en lov, hvor de skulle indbetale en promille af deres friværdi ind til en eller anden privat byggefond, der også skulle være med til at betale for det her, siger Dorte Fallah. 

Faldstammen her på Porsvænget i Herning har også set bedre dage.  Foto: Henrik Birkbak, TV MIDTVEST

 

På børneværelset i en lejlighed på Porsvænget i Herning forsøger lejeren, Joanna Jensen, at holde kulden ude med håndklæder i vuindueskarmene.  Foto: Kåre Rolf Hansen, TV MIDTVEST

 Lejeorganisationer i det røde felt: Gement tyveri 

Regerings udspil har fået lejeorganisationerne på barrikaderne. Forslaget møder kritik fra både Danmarks Almene Boliger og fra LLO, Lejernes Landsorganisation. 

- Det er tyveri. Det er gement tyveri, siger Lars Dohn. 

Ingen af boligområderne på den seneste ghettoliste fra december 2017 ligger i Midt- og Vestjylland. 

 

Lars Dohn er tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, men fungerer i dag som næstformand for LLO. Ingen af de udsatte boligområder på ghettolisten ligger i Midt- og Vestjylland. Lars Dohn kritiserer regeringen for at lade alle de andre lejerne i almene boliger betale for problemerne i de få områder, der er defineret som ghettoer. 

- De boligområder som man vil gøre noget ved, de er jo også almene boligbyggerier. Er det ikke ok, at det så er den kasse, der betaler?

- Skulle nogen løse det, så må det jo være en samfundsopgave. Hvorfor skal de andre lejere i de 96%, hvor det foregår stille og fredeligt, hvorfor skal de betale ved at skulle blive boende i noget med skimmel, noget med utætte vinduer, noget med fugt? Det er ikke i orden, siger Lars Dohn. 

- Jeg håber at lejerne vil gå til Højesteret for at få underkendt, at man kan stjæle fra Landsbyggefonden, fra lejernes egne penge, siger Lars Dohn. 

I Struer er Jan Kunz efterhånden godt træt af ventetiden. Han gruer for at skulle være den, der fortæller de andre lejere i området, at projektet måske bliver udskudt. 

- Det fylder alt herude i Baunevænget, det gør det. Men det er også fordi, vi er så tæt på at kunne komme i gang. Det er noget af en begmand for os, siger Jan Kunz. 

Er dit boligområde i kø for en renovering? Se her er listen over renoveringsprojekter, der ligger i kø i Region Midt- og Nordjylland.