Jan er fundet

Den 31-årige Jan Have Havkrog Nielsen er fundet i god behold, det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

PolitiAerme_1.jpg

- Han blev fundet i Sønder Nissum mellem klokken 19 og 19.30 fredag aften, fortæller Gert Høegh, vagtchef ved Midt og Vestjyllands Politi.

Hvorfor Jan Have Havkrog Nielsen torsdag valgte at forlade sit hjem i Jattrup ved Vinderup, kalder vagtchefen en privat sag. Den 31-årige familiefar havde afleveret et barn til spejder ved 18.30-tiden, hvorefter han kørte væk i nedtrykt sindstilstand.

Allerede onsdag havde Jan Have Havkrog Nielsen i følge politiet været nedtrykt og frustreret - og bekymringen over den 31-årige mands forsvinden blev ikke mindre af, at sendte en sms, som politiet beskrev som en "afskeds-sms".

- Men nu er han heldigvis fundet og fejler ikke noget fysisk, siger Gert Høegh.