Jamo satser hjemme

Højtaler-virksomheden Jamo satser igen på hjemmebanen i Glyngøre.

Højtaler virksomheden Jamo vil udvide deres udviklingsafdeling i Glyngøre. Derfor flytter de tilbage til de gamle Jamobygninger på Elmevej 8 den første marts.

I 2004 flyttede virksomheden produktionen til Kina, og mere end 400 medarbejdere blev fyret i Glyngøre. Tilbage blev kun udviklingsafdelingen, som i dag består af to mand.

Michael Sørensen fra Jamos udviklingsafdeling siger til Skive Folkeblad, at de håber på, at der på sigt bliver behov for flere folk i Glyngøre.