Jaloux og aggressiv mand anholdt to gange på en aften

Jalouxi fik det værste frem i en 33-årig mand fra Snejbjerg søndag aften.

En 33-årig mand fra Snejbjerg blev søndag aften anholdt to gange.
En 33-årig mand fra Snejbjerg blev søndag aften anholdt to gange.
Foto: Flemming Christensen

Trusler på livet og derefter vold mod sin egen hustru og kostede søndag aften en 33-årig mand fra Snejbjerg hele to anholdelser.

- Det hele er samlivsrelateret, forklarer Henning Præstegaard, der er politikommissær ved Lokalpolitiet i Herning.

- Gerningsmanden var jaloux og sikker på, at hans hustru har været utro med den 28-årige mand, lyder forklaringen fra Henning Præstegaard.

Første anholdelse skete omkring klokken halv et. Politiet fik en anmeldelse om, at den 33-årige mand havde truet en 28-årig mand fra Herning på livet klokken 00.19.

Herefter blev han for første gang anholdt og ført til stationen, hvorfra han blev løsladt klokken 02.51.

Slog og sparkede hustruen 40 minutter senere

Under en time senere var den så gal igen.

- Klokken 03.37 ringede mandens 28-årige hustru om en anmeldelse om vold i deres hjem i Snejbjerg.

Der skulle både være tale om sparket og slag mod hustruen.

Derfor måtte politiet igen gribe til anholdelse og tage manden med til stationen.

- Det sker heldigvis meget sjældent, at vi skal anholde dem samme mand to gange, siger Henning Præstegaard fra Lokalpolitiet i Herning.

Politiet overvejer, om manden skal fremstilles i et grundlovsforhør.