Jakob Poulsen på landsholdet

FC Midtjyllands Jakob Poulsen er tilbage på landsholdet til kampen mod Norge.

Når Danmark spiller den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Norge lørdag den 26. marts er det med Jakob Poulsen tilbage i truppen. Det er første gang siden VM-slutrunden og siden skiftet fra AGF til FC Midtjylland, at Jakob Poulsen er med i landsholdstruppen.

FCM-træner Allan Kuhn er stolt over at se Poulsen på landsholdet.

- Det er stærkt af Jakob igen at blive udtaget til landsholdet efter sin lange skadespause. Og så til kampen mod Norge - det er jo ikke en tilfældig træningskamp, der venter forude. Det siger jo noget om Olsens tro på Jakob, siger Kuhn i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside.

Se hele truppen her.