Italiensk herningenser mødte sit Napoli-hold

Salvatore De Gregorio har drevet den italienske restaurant Revallo i Herning i otte år. I dag spiller hans barndomshold mod FC Midtjylland i Herning.

FCMNAP_0.jpg

Salvatore De Gregorio har drevet den italienske restaurant Revallo i Herning i otte år. Men han er født og opvokset lidt uden for Napoli.

Så for ham er det en stor dag i dag, hvor Hernings lokale mestre fra FC Midtjylland spiller mod det italienske storhold Napoli i Europa League.

Drøm gik i opfyldelse

Men for at det ikke skal være nok, ja så blev restauratøren med et hjerte, der banker for Napoli, i går bedt om at agere tolk for klubben på det officielle pressemøde.

- Det var min drøm, at være involveret med Napoli-klubben, som jeg har været fan af, siden jeg var fem år gammel, fortæller Salvatore De Gregorio.

I aften skal han se kampen med sine to sønner. Den ene er fløjet til Herning hele vejen fra London alene for at se kampen. Og selvom Salvatore De Gregorio kender flere af FC Midtjyllands spillere, som jævnligt kommer i restauranten, så skal de ikke forvente at få hans opbakning i aften.

- Jeg har sagt til Sviatchenko, at jeg er glad, hvis Napoli vinder 3-1 over FC Midtjylland, og han scorer FCM's ene mål, lyder det smågrinende fra den italienske herningenser.

Se mere om kampen i vores udsendelse i aften 22.25.

2:05
Favoritterne fra Napoli kom til Herning i går aftes, og klubben og hele dens følge har fyldt i bybilledet hele dagen.