Kvote 2-status: It-uddannelser oplever markant fremgang

Generelt er der et mindre fald i antallet af kvote 2-ansøgere til landets uddannelser, men i Skive og Viborg oplever især tre uddannelser fremgang.

De it-faglige uddannelser øger ansøgertallet til Kvote 2 i Skive og Viborg med 32 procent.
De it-faglige uddannelser øger ansøgertallet til Kvote 2 i Skive og Viborg med 32 procent.
Foto: Pressefoto

Fredag klokken 12.00 var der sidste frist for ansøgninger til det såkaldte kvote 2-optag på de videregående uddannelser. 

Især uddannelserne til multimediedesigner, datamatiker og it-teknolog i Viborg og Skive, der er en del af Erhversakademi Dania, oplever stor fremgang. Hele 32 procent flere har søgt ind på de tre uddannelser i de to byer.

- Vi er rigtig glade for dagens tal. Det er en indikation på, at der er flere, der har fået øje på vores uddannelser og de muligheder, de giver, siger Campuschef i Skive, Cirsten Justesen. 

Hun uddyber, at stigningen i ansøgere også er tiltrængt, for it-virksomhederne skriger på arbejdskraft, og stigningen i ansøgere tyder på, at de unge begynder at lægge mærke til efterspørgslen og jobsikkerheden.

- Vi kan se på antallet af stillinger, der er opslået af it-virksomhederne, at der er et stort behov. Vi kan også se, at vores studerende er revet væk, nærmest inden de dimmitterer, siger hun. 

Generelt fald i ansøgninger

På landsplan har 51.622 søgt ind via kvote 2. Det er et fald på omkring tre procent i forhold til den første opgørelse sidste år. Samme tendens oplever de hos VIA University College, der har afdelinger og uddannelser i en lang række byer i Midt- og Vestjylland.

Hos VIA's afdelinger i Herning, Holstebro, Ikast, Nørre Nissum, Silkeborg, Skive og Viborg har i alt 4.000 søgt ind via kvote 2. Det er et fald på knap 10 procent i forhold til sidste års 4.441. Værst ser det ud for læreruddannelsen i Skive, der oplever en nedgang på 35,7 procent. 

- Vi vil i VIA selvfølgelig gerne have flest mulige kvalificerede ansøgere til alle vores over 40 forskellige uddannelser. Men faldet i antallet af ansøgninger på nogle af uddannelserne skal ses i lyset af, at tallene er steget de sidste 10 år. Derfor kan stigningen ikke bare fortsætte, og faldet var forventet – særligt fordi vi er i en tid med forbedring i konjunkturerne, siger prorektor Louise Gade.

Hos VIA hæfter de sig ved, at knap halvdelen af deres kvote 2-ansøgere har deres uddannelser som førsteprioritet. Her er nedgangen to procent i forhold til sidste år.  

Vi skal tale vores uddannelser op

Hos Erhvervsakademi Danias Campus i Skive glæder campuschef Cirsten Justesen sig over, at deres fremgang også er et udtryk for, at de unge har fået øjenene op for, at de ikke nødvendigvis skal til universitetsbyerne for at uddanne sig.  

- Vi har behov for at tale os op, for der er rigtig mange muligheder. Vi skal passe på, at man ikke kun ser på de store byer. Som erhvervsakademier har vi mange af de uddannelser, der peger lige ind i erhvervslivet, og mange af de lokale virksomheder samarbejder med os gennem uddannelsen, konstaterer Cirsten Justesen. 

Langt størstedelen af ansøgerne til de videregående uddannelser kommer ved kvote 1, og her er der først ansøgningsfrist 5. juli. De endelige optagelsestal for de videregående uddannelser offentliggøres 26. juli.

Samlet antal kvote 2 ansøgninger hos VIA University College i år og sidste år:

15. marts 201815. marts 2019
Herning
AP Graduate in Design, Technology and Business256244
Designteknolog440426
Materials Science Engineering4234
Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling3629
Professionsbachelor i skat, Herning (Nyt udbud 2019)15
I alt i Herning774748
Holstebro
Professionsbachelor, Bygningskonstruktør3846
Professionsbachelor, ergoterapeut9979
Professionsbachelor, fysioterapeut321252
Professionsbachelor, pædagog227176
Professionsbachelor, socialrådgiver215202
Professionsbachelor, sygeplejerske272260
I alt i Holstebro11721015
Ikast
Professionsbachelor, pædagog183171
Nørre Nissum
Professionsbachelor, folkeskolelærer9984
Silkeborg
Professionsbachelor, folkeskolelærer268230
Professionsbachelor, sygeplejerske494487
I alt i Silkeborg762717
Skive
Professionsbachelor, folkeskolelærer11272
Viborg
Bachelor of Animation354298
Bachelor in Graphic Storytelling (Ikke udbudt i 2018)141
Professionsbachelor i offentlig administration224
Professionsbachelor, pædagog353228
Professionsbachelor, pædagog (Netbaseret)13091
Professionsbachelor, sygeplejerske (Netbaseret)9476
Professionsbachelor, sygeplejerske386346
I alt i Viborg13391193
I alt44414000