It-ildsjæle hædret med priser

Regionsrådsformand Bent Hansen uddelte torsdag it-priser til regionale ildsjæle - én af dem var Ib Potter, der er ansat ved TV/MIDT-VEST.

070409TV_MIDT-VEST_LOGO.jpg

Det var to af den midtjyske it-branches største ildsjæle, der torsdag fik overrakt årets it-priser af regionsrådsformand Bent Hansen i forbindelse med it-forum midtjyllands årsmøde i Århus. Priserne tildeles en person eller en virksomhed, der har præsteret et ekstraordinært initiativ i det midtjyske it-miljø. Selve it-prisen fik Gert Zimmer Hansen fra Østjysk Innovation, mens it-initiativprisen blev tildelt Ib Potter fra TV/MIDT-VEST.

- Ib Potter er en enorm ekspertise indenfor feltet online markedsføring og nye medier. Han brænder for emnet og er en drivkraft for såvel TV/MIDT-VEST som for det lokale it-forum, sagde Bent Hansen som begrundelse for uddelingen.