Ishockey-evakuering afblæst - forsvarligt at spille videre

Røgbombeevakueringen i Herning er afblæst. Arrangørerne har fået lov af politiet til at fortsætte kampen.

Røggranat3
Foto: Henrik Christensen Schiøth, TV MIDTVEST

Midt- og Vestjyllands Politi har netop skrevet ud på Twitter, at evakueringen, der skyldtes en røgbombe, er afblæst igen.

Myndighederne har givet tilladelse til, at publikum kan trække ind i hallen. Politiet vurderer det samtidigt som forsvarligt, at kampen genoptages.

Søg læge, hvis du har indåndet røgen, lyder det også.

Derudover oplyser politiets kommunikationskonsulent, Mette Helm, til TV MIDTVEST, at ingen er kommet til skade før eller under evakueringen. Tilmed sender hun rosende ord i retning mod tilhængere af udeholdet, hvorfra røgbomben blev fyret af. For med deres hjælp kunne politiet hurtigt fastslå, at det var forholdsvist ufarlig krudt, der var fyret af.

Ingen er blevet anholdt, og kampen fortsætter.