Ishockey: 18 mål i Herning

Ishockey: 18 mål i Herning

Det var en udsædvanlig målrig kamp, da Herning Blue Fox vandt med hele 11-7 over Rødovre Mighty Bulls. (arkivfoto)

Det var noget af en målfest, der blev holdt i Kvik Hockey Arena i Herning sent tirsdag aften. I kampen mellem Herning Blue Fox og Rødovre Mighty Bulls, kunne tilskuerne se det ene mål efter det andet. Hele 18 gange gled pucken i mål, da Herning-holdet vandt 11-7.

Det var hjemmeholdets Henrik Eriksson, der satte gang i målfesten, da han scorede kampens første efter bare 33 sekunder. Efter 1. periode kunne Herning Blue Fox gå til pause foran 5-2. Kampens 18. scoring blev sat ind efter 56 minutter - det var udeholdets Mikael Christensen, der stod for det mål til kampens slutresultat 11-7.

Sejren betyder, at Herning Blue Fox lige nu indtager en 1. plads i isligaen med 66 point.