Intet afgjort for Rohde

Klokken 18.20 var 72 procent af de personlige stemmer talt op. Her har Jens Rohde fået 43.656 stemmer. Hans nærmeste konkurrent, Morten Løkkegaard, har fået 34.146.

Klokken 18.20 mandag aften venter vi stadig på svar på, om Jens Rohde fra Viborg, kan tage endnu en tørn i EU-Parlamentet.

Med Venstres tilbagegang fra tre til to mandater betyder, at Jens Rohde skal kæmpe med Morten Løkkegaard om den sidste plads. Ulla Tørnæs fra Holstebro tager den første.

Tal som Berlingske Research har udregnet, viser at Rohde har et klart - men dog faldende - forspring til Løkkegaard.

Forspringet falder i takt med, at stemmerne fra de store byer kommer ind. Her spås Løkkegaard at stå stærkest. Endnu mangler de personlige stemmer fra hele København, så der er intet der er afgjort endnu.

Der forventes et endeligt resultat senere i aften.