Inter bejler til 17-årig FCM-spiller

Inter bejler til 17-årig FCM-spiller

Den unge FCM-spiller Morten Knudsen er tæt på et skifte til storklubben Inter. Det erfarer sporten.dk.

Det 17-årige talent Morten Knudsen kan være på vej til en af de helt store klubber. Ifølge Sporten.dk er FC Midtjylland næsten enige med italienske Inter om en transfer.

Vil hverken bekræfte transfer

Den administrerende direktør i FC Midtjylland, Claus Steinlein, vil dog hverken be- eller afkræfte en mulig handel.

 - Det har jeg ingen kommentar til. Jeg kan kun sige, at vi som udgangspunkt forsøger at holde på vores unge dygtige spillere så vidt som muligt, men der vil også være spillere, der er så modne og klar, at det kan være svært at holde på dem. Vi er meget begejstrede for Morten, og han er helt sikkert moden af sin alder og en blændende fodboldspiller, siger Claus Steinlein til sporten.dk

Prisen forventes ifølge sporten.dk at blive på omkring otte millioner kroner.