Instruktør: Mountainbikere har for dårlig teknik

Instruktør Thomas Loberg mener, at mountainbikefolket overvurderer egne evne og generelt har for dårlig teknik. Se videoen, hvor han forklarer mere om teknikken bag det at køre mountainbike.

mtb til web_0.jpg

Der er sket en firedobling i antallet af mountainbikeulykker, det skriver Politiken lørdag.

En af årsagerne skal ifølge en instruktør findes i for dårlig teknik:

- Der er rigtig mange, som ser sig selv som rigtigt dygtige, fordi de kan køre stærkt på en cykel, eller fordi de har nogle store benmuskler. Så synes de, at de kan beherske de her singletracks, som det hedder. Og det kan man som regel sjældent. Man kan komme af sted med meget selvom man kører stærkt, men teknikken er det, der i sidste ende redder én og som også gør, at man får det her gode flow, hvor der er sikkerhed i kørslen, siger Thomas Loberg, der er instruktør i Hald Ege Mountainbikeklub.

Ifølge Thomas Loberg bør man ikke køre ud på såkaldte singletracks, med mindre man er meget øvet.

Singletracks er en betegnelse for teknisk krævende små spor, der kan være stejle, smalt og med et ujævnt underlag.

Se i videoen her, hvad man skal være opmærksom på, hvis man ikke er trænet i at køre mountainbike:

2:01