Innovativ vestjyde hædret

Ernst Poulsen er blevet kåret som Årets Ejerleder i Vestjylland. (Det er Ernst Poulsen i midten.)

DSC_0033.JPG

Ernst Poulsen, som står bag Herning-virksomheden ep tools A/S, er blevet kåret som Årets Ejerleder 2013 i Vestjylland.

Virksomheden udvikler og leverer generatoranlæg og momentværktøj.

- Ernst har på 15 år skabt en virksomhed, der er gået fra at være en handelsvirksomhed til at være en innovativ virksomhed med gen udviklingsafdeling, imponerende økonomiske resultater, mere end 20 ansatte og et meget stort eksportpotentiale, siger Henning Jager Neldeberg, Director fra PwC i Herning om kåringen.

Det er PwC, Nykredit og Erhvervsorganisation Ejerlederne, som står bag prisen. Det gør de i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten og Microsoft.

Ernst Poulsen går nu videre til landskåringen.