Ingen vind i stormøller

Opsætningen af nye vindmøller står helt i stampe - men i Lemvig og Ringkøbing-Skjern kommuner lysner det.

110509Vindmolle.jpg

Statens skrotningsplan om at pille små møller ned og rejse store møller i stedet er voldsomt forsinket - og i dagens udgave af Børsen kritiserer vindmølleindustrien kommunerne for ikke at skaffe plads nok til nye møller. For eksempel har firmaet Skovgaard Invest fem projekter klar, der ikke kan nå at gå igennem inden skrotningsordningen udløber næste år. Lige nu er det kun firmaets projekter i Lemvig og Ringkøbing-Skjern, der ser ud til at nå i mål.