Ingen praktikpanik i landbruget

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet lykkedes det i 2013 for hele 99,6 % af landbrugseleverne i Region Midtjylland at få sig en praktikplads.

Til sammenligning fandt kun 53 procent af tømrereleverne, 68 procent af murereleverne og 53 procent af malereleverne sig en plads.

Tæt på erhvervslivet

På Agroskolen i Hammerum kom alle skolens elever i praktik, mens en enkelt elev på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg ikke fandt en plads.

Faktisk er der så stor efterspørgsel på elever i landbruget, at landmændene selv tager ud på skolerne og hænger stillingsopslag op.

- Vi er i tæt dialog med vores erhverv og landmændene. Det er selvfølgelig ikke alle eleverne, der er lige dygtige. De er forskellige, men landmændene har også forskellige behov, og jeg tror, at den tætte dialog, er en stor forklaring på, at landmændene bliver ved med at efterspørge elever, fortæller Marianne Oksbjerre, der er direktør for Agroskolen i Hammerum.

- Der er også en stærk tradition i landbruget. Man tager ansvar for at uddanne unge mennesker, så der er nogle i fremtiden til at overtage gårdene og så videre. Og den tradition lever videre trods krise, fortæller Lars Møgelbjerg Andersen, der er forstander på Asmildkloster Landbrugsskole.

Landbrugsuddannelserne i Danmark har siden 2008 taget over 50 procent flere elever ind end tidligere, og heller ikke dette har skabt praktikproblemer.

Erhvervsskoler kan tage ved lære

Hos Danske Erhvervsskoler er man klar til at tage ved lære af landbrugsskolernes tætte tilknytning til erhvervet.

- Der er ingen tvivl om, at den tætte virksomhedstilknytning og elevernes forhåndskendskab til faget spiller en stor rolle for landbrugets succes med praktikpladser. Kontakten til virksomhederne har afgørende betydning, og erhvervsskolerne bestræber sig også for at skabe det samme inden for alle andre brancher, siger direktør i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov til Jyllands-Posten.