Ingen forklaring fra drabstiltalt

Jan Erik Henriksen ønskede ikke at svare på spørgsmål i dag, men henholdt sig forklaringen i byretten.

16VoMariaAnke.Consolidated.01.jpg

Mandag eftermiddag skulle 49-årige Jan Erik Henriksen have afgivet forklaring i sagen mod ham for drabet på Maria Møller Christensen.

Men det blev overraskende ikke til noget. Jan Erik Henriksen ønskede ikke at forklare sig i landsretten.

Dermed holder Jan Erik Henriksen fast i, at han nytårsaften var på besøg hos sin daværende kærestes mor. Parret kom hjem til deres lejlighed klokken lidt over midnat, hvorefter han gik en tur i Grønnegade for at lave nytårsløjer ved sin tidligere udlejer.

Der var dog ikke nogen hjemme, så han gik hjem igen. Resten af natten sad han og så fjernsyn i lejligheden på Rolighedsvej, mens kæresten sov. 

Maria Møller Christensen blev om formiddagen nytårsdag fundet dræbt i kælderen i lejlighedskomplekset på Rolighedsvej. Flere dna-beviser kædede Jan Erik Henriksen til gerningsstedet. 

Jan Erik Henriksen forklarer stadig dna-beviserne med, at han havde spyttet på gulvet i kælderen, og det var årsagen til, at hans dna var på den dræbte kvinde, mente han.