Bybusser holdt stille i Herning - chauffører strejkede

En uvarslet arbejdsnedlæggelse blandt Arrivas chauffører betød, at Hernings bybusser ikke kørte her til morgen.

Arriva-bus
Foto: Peter Pedersen, TV MIDTVEST

Opdateret kl. 12.45: Strejken er afblæst, og busserne kører igen. 

En uvarslet arbejdsnedlæggelse blandt Arrivas chauffører betyder, at Herning bybusser ikke kører her til morgen.

Det oplyser Midttrafik her til morgen både på deres hjemmeside og på Facebook.

Den oplysning har allerede affødt en række kommentarer på Facebook, hvor flere undrer sig over, at der ikke er nogen information til de mennesker, der her til morgen venter forgæves på deres bus på stationen i Herning.

Flere undrer sig på Facebook over manglende information på stationen i Herning. 
Flere undrer sig på Facebook over manglende information på stationen i Herning. 
Foto: Fra Facebook

Midttrafik oplyser, at de endnu ikke ved, om eller hvornår chaufførerne genoptager arbejdet.