Ingen beviser mod HPV-vaccine

Lægerne kan ikke udelukke, at symptomer bliver udløst af HPV-vaccinen. Men der er ingen beviser.

Læge, Regionshospitalet Silkeborg

Siden juni sidste år er 221 piger og unge kvinder blevet undersøgt på det HPV-center, som Region Midtjylland har oprettet på Regionshospitalet Silkeborg.

Kvinderne mener alle, at de er blevet syge eller i hvert fald oplever kraftige bivirkninger efter, at de er blevet HPV-vaccineret mod livmoderhalskræft. 

Men undersøgelserne på HPV-centret kan ikke dokumentere, at der er en sammenhæng mellem kvindernes symptomer og HPV-vaccinen.

- Vi kan ikke udelukke, at nogle af symptomerne bliver udløst af vaccinen. Men det kan vi ikke se i øjeblikket, siger ledende overlæge Ulrich Fredberg til TV MIDTVEST.

Han understreger, at der stadig er endog meget gode argumenter for at lade sig vaccinere.

- Hvis vi kigger på, hvad man helt faktuelt ved, så er man ikke i tvivl om, at vaccinen reducerer forstadier til livmoderkræft, siger han.

I alt 369 piger er blevet henvist til undersøgelse på centret i Silkeborg.

 

2:06
Se indslag fra 19.30-nyhederne her