Ingen batterier i røgalarmen

Kraftig røg sendte fem personer på sygehuset.

Falck_14.jpg

Det gik helt galt, da der fredag nat gik ild i en vasketøjskurv på en ejendom i Bjerregrav.

En lampe med lys i væltede ned i vasketøjskurven og skabte så megen røgudvikling, at alle ni personer som var i huset måtte køres til sygehuset i Viborg.

Huset - der er en udlejningsejendom - var ifølge udlejeren udstyret med røgalarmer, men lejerne havde ikke skiftet batterier i alarmerne.

Henrik Nielsen - vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi - siger til TV/MIDT-VEST, at situationen formentlig ikke ville have udviklet sig så voldsomt, hvis røgalarmerne havde fungeret.

De fem personer som blev indlagt kunne alle udskrives fra sygehuset lørdag middag.