Plancher forklarer motorvejsbyggeri

Fra i dag skal et informationscenter gøre folk klogere på Holstebromotorvejen.

infocenter.jpg
Foto: Hans Olav Sandal, TV MIDTVEST

Et 200 kvadratmeter stort informationscenter åbnede i først på eftermiddagen dørene op for alle, der gerne vil vide mere om den nye motorvejsbyggeri, der er i fuldt gang.

Informationscenteret henvender sig hovedsagligt til folkeskolens ældste klasser, men Vejdirektorat, der står bag, understreger, at alle kan få noget ud af besøget.

- Vi håber, at alle vil tage godt imod informationscentret. Vi er sikre på, at rigtig mange, voksne som børn, vil blive fascinerede og måske også overraskede over, hvor mange facetter et stort motorvejsprojekt faktisk består af, siger Janie Winther Ipsen, der er projektleder i Vejdirektoratet.

I Informationscenteret er der store plancher med viden om de mange elementer i byggeriet. De er blandt andet suppleret af rigtige materialer fra byggepladsen, som de besøgende kan se og røre ved.

Alle skoler i Holstebro Kommune kan benytte sig af tilbuddet.