Indvandrere rammes hårdt af regeringens karakterkrav til gymnasiet

Indvandrere rammes hårdt af regeringens karakterkrav til gymnasiet

Hver fjerde indvandrer og efterkommer, der begynder på en videregående uddannelse, ville være faldet for karakterkravet. Det kan blive et problem for integrationen, siger ekspert.

Sammensætningen af studerende på landets videregående uddannelser kan komme til at se noget anderledes ud, hvis der indføres et karakterkrav på fire i dansk og matematik for at komme ind på gymnasiet. 
    
Et svar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til Folketinget viser nemlig, at omkring hver fjerde indvandrer og efterkommer, der i dag påbegynder en videregående uddannelse, ville være faldet for karakterkravet.
    
I alt påbegyndte 4.500 indvandrere og efterkommere en videregående uddannelse i 2014, men 1.100 af dem opfyldte ikke karakterkravet, da de i sin tid søgte ind på gymnasiet.
    
Til sammenligning ville kun cirka hver 13. etniske dansker faldet for kravet.
    
Og det kan være problematisk for integrationen, påpeger seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, Anika Liversage:
    
- I det omfang at reformen betyder, at de (indvandrere og efterkommer red.) ikke bliver lige så godt uddannet, som de ellers ville være blevet, så er det ikke godt for integrationen, fordi uddannelse netop er noget af det, der skal til for at få et selvforsørgende og udmærket liv i Danmark på den lange bane, siger hun til DR Nyheder.
    
Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Jakob Engel-Schmidt, påpeger dog, at der stadig er masser af muligheder, hvis de unge ikke har karaktererne til at komme i gymnasiet.
    
- Man kan tage et år i 10. klasse for at blive dygtigere, man kan vælge en anden uddannelse, og mener man, at man har fået en for lav karakter, kan man bruge en halv formiddag på at gå til optagelsesprøve. Så der er altså ikke nogen, der bliver forhindret i at komme ind på gymnasiet med et karakterkrav, siger han til DR Nyheder.