Indsigelserne vælter ind

Mens landsdelens kommuner gerne vil profilere sig på at være grønne og fremme den vedvarende energi, så ulmer utilfredsheden blandt borgerne. Planer om store vindmøller vækker vrede.

140311INDSIGELSER.jpg

Klagerne vælter i øjeblikket ind til flere forskellige kommuner, som alle har meget aktuelle planer om at opsætte kæmpe-vindmøller. I løbet af bare een uge er der høringsfrist på tre store vindmølleprojekter i landsdelen. 

De tre projekter

I Ringkøbing-Skjern Kommune har Naturstyrelsen bedt om plads til forskellige testvindmøller på op til 250 meter. Ni områder i kommunen er i spil - herunder et område i Nationalpark Skjern Å.

I Skive planlægger kommunen at gøre plads til 150 meter høje vindmøller ved Lindum og Åsted.

Thisted Kommune har lavet en plan, der gør kommunen mere end 100% selvforsynende i vedvarende energi. Der skal være plads til 150 meter høje vindmøller syv forskellige steder i kommunen.

Bunken vokser

Men planerne giver travlhed på kommune-kontorerne. I takt med møllernes højde vokser nemlig bunken af indsigelser. Alene i Thisted Kommune er der kommet 143 indsigelser.

Se reporter Morten Stamm Mikkelsens interview med borgmester i Thisted Kommune, Lene Kjelgaard Jensen, Venstre, og hør hvad hun siger til de mange indsigelser:

0:50

Se indslag om indsigelsesbunkerne her