Indbrud til 329.000 kroner

Tyve forsynede sig med to køkkener og dyrt værktøj i Sdr. Felding.

HerningPolitiSkildt.jpg

Politiets døgnrapport melder om et indbrud i den store kategori fra Sdr. Felding.

Mellem onsdag og torsdag har der været indbrud i et nybyggeri på Kærhedevej - tyvene kom ind ved at bryde et vindue op og forsvandt herefter med et komplet Svanekøkken - samt et Jacob Jensen-køkken og en del værktøj. Værdi: 329.000 kroner.

Lokalpolitiet i Herning vil meget gerne høre fra eventuelle vidner i sagen.

Flere indbrud i biler

Politiet kan også fortælle om en ny stribe indbrud i biler. Mellem onsdag og torsdag gik det ud over syv varebiler i Holstebro, hvor der blev stjålet værktøj. Og i samme tidsrum var der også indbrud i otte biler i Thisted, hvor tyvene blandt andet gik efter GPS-udstyr.