Ildelugtende udslip fra svømmebassin i Ikast

Politi og redningsfolk er kørt til Ikast Ungdomsgård, hvor der er sket et udslip fra et svømmebassin.

Politi.dk vaebenskjold.jpg

Myndighederne er rykket ud til Ikast Ungdomsgård på Præstevænget, hvor der er sket et ildelugtende udslip fra et svømmebassin. Det fortæller vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ifølge vagtchefen skyldes udslippet et overtryk i en beholder. Man ved endnu ikke, hvad der er sluppet ud, men det er formentlig nogle af de kemikalier - blandt andet klor - man bruger til at vedligeholde bassinet.

Politiet opfordrer på Twitter folk til at søge væk fra vinden, hvis man lugter noget grimt i den østlige del af Ikast.

OPDATERING: Der er styr på udslippet