Ikke politi på stationen om natten

I fremtiden vil der ikke længere være betjente på politistationerne i Viborg, Silkeborg, Herning og Holstebro om natten.

Politi.dk vaebenskjold.jpg
Foto: Arkiv

Indtil nu har man altid kunne få fat i en politibetjent, hvis man i aften- og nattetimerne henvendte sig personligt på politistationerne i Viborg, Herning, Silkeborg og Holstebro. Men det bliver nu ændret. Midt- og Vestjyllands Politi har ønsket at ophæve ordningen for at frigøre omkring 15 årsværk til blandt andet efterforskning, patruljetjenesten og forbyggende arbejde.

- I en tid, hvor politiets ressourcer er knappe, er det om at bruge pengene der, hvor de kommer borgerne bedst til gavn. Jeg ser ikke denne ændring som en nedprioritering af politiet i Viborg - tværtimod, mener Viborgs borgmester Søren Pape Poulsen.

Det er Kredsrådet, som er en sammensætning af borgmestrene i Midt- og Vestjylland og politidirektøren, der giver opbakning til at nedlægge vagtordningen.

Gode erfaringer

Andre steder i regionen har flere politistationer gode erfaringer med ikke at have politipersonale siddende på stationerne om natten. Både i Skive, Thisted og Ringkøbing kan borgerne i stedet henvende sig via en dørklokke. Hvis borgerne har brug for personlig betjening bliver de lukket ind af personalet. Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi har denne ordning ikke givet anledning til problemer