Ikast bio betaler gæld i ét hug

Ikast Bio betaler nu hele sin gæld på 150.000 kroner til Ikast-Brande kommune.

20032013_ikast_billet.jpg

Det går så godt for Ikast Bio, at biografen nu betaler sin gæld til Ikast-Brande kommune. Biografen lånte for 3 år siden 150.000 kroner for at kunne drive briografen sikkert.

Det er den gæld, biografen nu afdrager i ét hug. Det kan de efter sidste års overskud.

Selvom byrådet vedtog at hjælpe biografen med lånet, så var nogle af byrådsmedlemmerne mistroiske overfor, om biografen kunne betale sin gæld tilbage. Netop den mistro har været med til at give de frivillige lyst til at lægge et stort arbejde i biografen.

- Det er dejligt at bevise, man sagtens kan drive biograf i Ikast. Især signalværdien betyder meget for os frivillige, siger Bjarne Raabjerg, leder af Ikast Bio.

Byrådet besluttede også på sit møde at forlænge biografens lejeaftale i yderligere tre år.

TV/Midt-Vest sendte 10. januar et indslag om, hvordan det går de små biografer:

3:32
Billetsalget slog sidste år rekorder i regionenes mindre biografer.