Igen silobrand ved møbelfabrik

Igen silobrand ved møbelfabrik

For en måned siden var der brand I tre siloer ved NJA Furniture A/S I Nors. Søndag er der igen udbrudt brand (arkivfoto).

Søndag morgen udbrød der brand i tre siloer med træspåner ved en møbelfabrikken NJA Furniture A/S i Nors. Femten mand fra brandvæsenet er på stedet for at slukke branden.

For under en måned siden var der også brand i siloerne, og brandvæsenet måtte rykke talstærkt ud for at slukke branden.

Siloer skal tømmes

Ligesom sidst der var brand skal siloerne også denne gang tømmes helt for spåner.

- Det er en stor opgave at få slukket branden. Vi skal først åbne op til siloen og sprøjte noget skum derind. Derefter skal vi tømme alle siloerne, siger Beredskabsinspektør Lars Bjørndal fra Beredskabet i Thisted.

Indsatslederen vurderer at brandslukningen vil fortsætte frem til søndag aften.

Se et indslag om branden:

02:41 Luk video