Idrætsanlæg skal lokke borgere til Koldby

Nu får byens unge fri mulighed for at være aktive på det nye idrætsanlæg i Koldby. Foruden nuværende borgere, skal anlægget også lokke nye til.

Idrætsanlæg, Koldby
Foto: Morten Thomsen

I landsdelens mindre byer bliver der kæmpet en indædt kamp for at trække nye borgere til. I Koldby blev et nyt idrætsanlæg til 2,6 millioner kroner i dag indviet, men selvom det er stor udgift, så kan det være give plusser i bogen i forhold til andre byer, når man skal vælge ny by. Det mener Lars Steffensen, bestyrelsesmedlem, Landdistrikternes Fællesråd

-Det gør, at byen er interssant at bosætte sig i. Når nu vores landdistrikter og skoler skal bevares, så er det med til at lokke byen til byen. Jeg tror, det er væsentligt, at man kan dyrke idræt, hvornår man vil, og det, tror jeg, er væsentligt for mange, når man skal flytte, siger Lars Steffensen.

Selve anlægget kan i høj grad bruges til boldspil. Arealet er formet som en stjerne, hvor der er mulighed for volleyball, fitness, parkour og petanque. Derudover en scene med indbygget bluetooth-højtalere, så man kan koble sin egen musik til anlægget.

Thisted Kommune har bidraget med 1,1 millioner kroner, mens byens egne borgere har bidraget med i alt 300.000 kroner. Derudover har DBU og Nordea-fonden bidraget til at rejse kapital til projektet.