Ida har smidt bøjlen

17-årige Ida Madsen fra X Factor fik i dag fjernet sit varemærke - bøjlen - hos en tandlæge i Holstebro. Hun forsikrer dog, at hun stadig kan synge

060312XFactorIdaUdenBoejle.jpg

- Jeg er vildt glad for at være kommet af med bøjlen. Det er dejligt at mærke, at tænderne er helt glatte. Og nu kan jeg fløjte igen, fortæller sangerinden fra Videbæk til dr.dk.

Ida har haft bøjlen på i tre år. Nu er den væk, men hun skal dog stadig et stykke tid endnu have en skinne siddende bagved tænderne.

- Jeg synes ikke, at bøjlen har hæmmet mig. Jeg havde den så længe, at jeg næsten har glemt den var der. Den har ikke generet mig, men det er alligevel en god fornemmelse at få den af, siger hun.

Kan stadig synge

Selvom Ida nu har mistet sit ene varemærke - bøjlen - så forsikrer hun, at hendes andet varemærke - stemmen - stadig er helt intakt:

- Nej, det påvirker ikke min sang, at jeg har smidt bøjlen. Jeg testede faktisk, da jeg kom ud fra tandlægen. Og bare rolig!. Jeg kan stadig godt synge, fortæller hun.

 

Se indslaget, fra dengang TV/MIDT-VEST besøgte Ida i København:

6:40
For et halvt år siden meldte 17-årige Ida Madsen sig til et talent-show. Det blev begyndelsen på et liv, der ligger langt fra hendes ellers anonyme tilværelse i Vestjylland.