Ida dagen derpå

17-årige Ida Østergaard Madsen fra Videbæk hviler ikke på laurbærene.

Ida_X-faktor.jpg

Fredag aften vandt hun X-faktor foran 15.000 tilskuere i Jyske Bank Boxen. Lørdag formiddag kl. 10 stod hun på scenen i Herning Centeret.

Tilskuere i hundredevis var mødt op for at høre sangfuglen synge to numre; et hun selv har skrevet og komponeret samt en coverversion af nummeret Lost.

Efter den lille koncert gav dagens hovedperson sig god tid til at skrive autografer til de mange fremmødte fans.

- Det er dejligt og hyggeligt at komme ud og snakke med alle de, som har støttet, lød kommentaren fra en lidt træt Ida Østergaard Madsen.

Den 17-årige pige fra Videbæk blev den femte danske vinder af X-faktor. Den unge sangerinde skal nu i gang med at udgive sit første album.

0:35