I livsfare efter motorcykelulykke

En 49-årig mand er i livsfare efter en motorcykelulykke fredag aften ved Ejstrupholm

Ulykken skete fredag aften klokken 21.30, da den 49-årige mand fra Egeriis ved Videbæk kom kørende på sin motorcykel ad Brandevej ved Ejstrupholm.

Motorcyklisten ville overhale en traktor, men da traktoren i det samme begyndte at svinge til venstre, gik det galt.

Den 49-årige mand blev ramt af traktoren. Han brækkede et ben og fik svære skader på indre organer.

I nat blev motorcyklisten opereret i Herning. Senere blev han overført til et sygehus i Århus, og lørdag eftermiddag var han stadig i livsfare.