I kritisk tilstand efter cykelstyrt

En kvinde fra Holstebro blev natten til lørdag hastet til hospitalet efter et cykelstyrt. Kvinden er i kritisk tilstand. (Arkivfoto)

Natten til lørdag væltede en 61-årig kvinde så uheldigt på sin cykel, at hun måtte hastes til hospitalet.

Politiet fik anmeldelsen om uheldet klokken 00:26 natten til lørdag. Den 61-årige cyklede på Prins Buris Vej, da hun af ukendte årsager styrtede på sin cykel.

- Hun lander så med hovedet først, som man jo kan gøre, når man vælter på cykel, og slår derfor sit hoved kraftigt, siger vagtchef Gert Høeg fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Kvinden er nu indlagt.

- Når man er i kritisk tilstand, er der jo en risiko, for at man ikke overlever, så det er alvorligt, siger vagtchef Gert Høeg fra Midt- og Vestjyllands Politi.