I dag kommer fyresedlen

40 ansatte funktionærer på Cheminova får i dag en fyreseddel. Oprindeligt stod 50 til fyring i virksomheden på Harboøre tange.

I dag, fredag får 40 funktionærer på Cheminova en fyreseddel. Efter forhandlinger mellem ledelsen og tillidsfolkene er det lykkedes at komme ned på 40 afskedigelser i stedet for de oprindelige 50, der ellers var planlagt.

Antallet af fyringer er blevet reduceret ved at omplaceringer, naturlig afgang og stillinger, der ikke bliver genbesat.

- Alle dem vi praktisk kan nå i dag får besked i dag. Dem som enten er bortrejst eller på anden måde væk for virksomheden, får besked lige så snart vi kan få fat i dem, siger kommunikationsdirektør Lars-Erik Pedersen fra Cheminova.

Afskedigelserne rammer gruppen af funktionærer, dvs. kemiingeniører, kontorassistenter og laboranter.

Fyringer begrundes især med svigtende slag af Clyphosat, der er det aktive stof i Roundup.