I byen med to store køkkenknive

En 23-årig mand havde natten til søndag bestemt sig for, at han skulle have to 19,5 centimeter lange køkkenknive med i byen. Det kom han til at fortryde.

Politibil_type1.jpg

Den 23-årige mand havde bestemt sig for, at han skulle i byen på Hotel Tømmergården i Hvidbjerg. Med sig havde han to 19,5 centimeter lange køkkenknive.

Da han ankom til hotellet, afleverede han køkkenknivene til servitricen. Hun tog straks kontakt til politiet, som kunen anholde manden kort tid efter.

Manden sidder nu bag lås og slå, og politiet skal i løbet af i dag have ham afhørt for at høre, hvad han skulle bruge de to køkkenknive til i byen.

Manden er fra Snedsted, og han er kendt af politiet.