Hybenrosen skal nedkæmpes

Hybenrosen skal nedkæmpes

Naturstyrelsen samt Thisted og Ringkøbing-Skjern Kommuner beder grundejerne om hjælp til at bekæmpe hybenrosen.

- De breder sig jo ind over det hele, og rødderne render hen langs med jorden, lyder det fra Carl Mejlhof.

Det lyder som en skræmmende scene fra en film, men det er den rynkede rose han snakker om. Bedre kendt som hybenrosen.

69-årige Carl Mejlhof har boet i huset i Vangså siden, han var syv år gammel. Den gang var der ikke meget hybenrose at se.

- Der var ingen. Der var stakit og ellers ingenting. men nu er det altså blevet for meget, siger han.

 

Netop Vangså bliver et fokusområde i et projekt, hvor Thisted og Ringkøbing-Skjern Kommune har sendt brev og brochurer til ellevetusinde sommerhusejere. Brochuren indeholder en appel om at bekæmpe den invasive planteart, hvis buske breder sig med op mod en meter i diameter om året

- Problemet er så stort, at vi ikke har mulighed for at gå ud lave nogle fysiske aktiviteter på alles jorde. Derfor vil vi gerne kommunikere det ud på den her måde, siger John Patuel Hansen, der er sektionsleder for Plan- og Miljøafdelingen i Thisted Kommune.

 

Naturstyrelsen er også en del af projektet, der er finansieret af EU, og som skal beskytte naturen langs vestkysten.

- Den er simpelthen til skade for de hjemmehørende arter. Det er både planter og dyr, som findes ude i klitnaturtyperne. Den spreder sig voldsomt og overvokser levestederne, og på den måde udkonkurrerer den de hjemmehørende arters muligheder for at sprede sig og etablere sig, siger Uffe Strandby.

 

Hybenrosen blev for alvor udbredt i 50'erne, hvor Carl Mejlhofs far som så mange andre selv plantede hybenrosen på sin grund.

- Jeg har prøvet at fræse dem, men så går der lidt tid, og så kommer de op igen, lyder det fra Carl Mejlhof.

 

Kommunernes omdelte brochurer indeholder forskellige bekæmpelsesmuligheder til grundejerne uden at komme med opfodringer. Blandt andet opgravning, tildækning med plastik og sågar brug af Roundup

- Når man har et natursyn, som jeg har, så gør det selvfølgelig en lille smule ondt, men omvendt kan man også sige, at hvis ikke vi bruger de virkemidler, der kan bruges for at komme planten til livs, så når vi nok heller ikke nogen vegne.

 

Carl Mejlhof tvivler dog på, om det er umagen værd at tage kampen op mod hybenrosen.

- Hvis der ligger bare det mindste rod tilbage jorden, så kommer de jo igen. Så det er håbløst, man kan jo ikke vide, hvor de ligger henne, understreger han

 

Kampen mod hybenrosen står på frem til 2018