Hvide Sande kutter forlist

Garnbåd fra Hvide Sande forlist i den Tyske Bugt. Besætningen blev reddet.

sh14-kristina-hd.jpg

Garnbåden SH 14 Kristina fra Hvide Sande er sunket ved èn af de nordlige havvindmølleparker i Tyske Bugt onsdag formiddag, skriver fiskerforum.dk.

De tre besætningsmedlemmer, der var om bord, for at sejle kutteren ned til kanalen, meldes i sikkerhed og uden for fare, fortæller skipper og reder Alex Åkerstrøm til FiskerForum.

Onsdag klokken 10 slog styrmanden alarm, da maskinrummet og lasten var halvfyldt med vand. Få minutter senere sank båden.

Coaster hjalp

De tre besætningsmedlemmer fik hjælp fra en coaster, der lå tæt på Hvide Sande-båden. Coasteren fik de tre vestjyske fiskere ombord og bragt i sikkerhed.