Hvid jul

Det har været bidende koldt i nat, og kulden fortsætter frem til jul, hvor det også tyder på mere sne.

Sne paa bil.jpg

Vi er trådt ind i julemåneden, og det store spørgsmål er som altid, om vi får en hvid jul. Det tyder det på, lyder det fra DMI.

- Det er slet ikke utænkeligt, at vi får hvid jul, siger meterolog Jesper Rasmussen fra DMI.

- Det ser ikke ud til, at den sne, vi ser lige nu, holder frem til jul. Til gengæld kunne det godt se ud til, at vi får en ny portion, når vi kommer tættere på jul.

Behold hue og vanter på

Det koldeste sted i landsdelen i nat var Karup. Her blev der målt 11,8 frost. Ifølge DMI ser det ud til at kulden fortsætter.

-Vores nuværende kulde holder til hen mod midten af december, siger meterologen.

Jesper Rasmussen bygger sine vurderinger på de seneste månedsprognoser fra ECMWF (European Centre for Medium-Range Weather Forecasts).

Se vejrudsigten for Midt- og Vestjylland her.

Læs mere om DMI's juleprognose her.