Hval på vej til Thyborøn

Foto: Colourbox

Hval på vej til Thyborøn

En stor skygge med retning mod vest er blevet observeret af en sejler i Limfjorden mellem Aalborg og Løgstør tirsdag aften. Sejleren er overbevist om, at skyggen er en 10-12 meter lang hval.(Foto: Colourbox)

En stor skygge med retning mod vest er blevet observeret i Limfjorden mellem Aalborg og Løgstør tirsdag aften. En sejler er ovebevist om, at skyggen er en 10-12 meter lang hval.

- Pludselig kunne jeg mærke, at både gyngede. Så så jeg ryggen af noget i vandet og kunne høre, at det trak luft og vand ind. Det svømmede vestpå i fjorden, og jeg sejlede efter, men så ikke mere til det, fortæller Niels Jørgen Vestergaard til Nordjyske.

Måske en pukkelhval

I følge havbiolog og bestyrer af websiden hvaler.dk, Carl Kinze, så kan der være tale om en pukkelhval.

- Vi ved meget lidt om hvalers mulighed for at svømme i Limfjorden. Men det er da ikke utænkeligt, at den kan fortsætte vest over og komme igennem Venø Bugt og Nissum Bredning og så komme ud ved Thyborøn, siger han til Dagbladet Holstebro-Struer.

Hold øje 

Der er for nylig observeret pukkelhvaler i indre danske farvande. Blandt andet i Aabenraa Fjord.

Carl Kinze opfordrer i følge dagbladet alle til at holde øje med hvalen og melde tilbage til hvaler.dk, hvis nogle gør yderligere observationer.