Hvad sker der? Der er nok at undre sig over på Viborg Katedralskole

Et teaterstykke og en filosof skaber undren på en skole i Viborg.

Finn Thorbjørn Hansen forsker i undren.
Finn Thorbjørn Hansen forsker i undren.
Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST

Hvad laver en vaskeægte filosof pludselig i en teaterforestilling i Viborg? Det kan man godt undre sig over. Og det må man gerne.

Statens Kunstfond har nemlig givet 350.000 kroner til et projekt med at forske i undring, og det er derfor, at professor i filosofi Finn Thorbjørn Hansen nu er på Viborg Katedralskole.

Her har den noget anderledes teaterforestilling Carte Blanche indtaget skolens festsal. Og midt i det hele sidder Finn Thorbjørn Hansen og vender spørgsmål med publikum.

- Det er sjovt. Det er som en leg. Jeg troede egentligt bare, at jeg skulle være en observatør, der skulle gå rundt og lave notater, siger han med et smil.

Eleverne mødte en ægte filosof.
Eleverne mødte en ægte filosof.
Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Forskning i undren

Det er filosoffen, der har fået pengene til at forske i undren, og derfor var skolen og teaterstykket et godt sted at tage hen.

- De skaber forundring med deres virkemidler, og jeg oplever det sanseligt. Jeg kan så også med mine ord skabe undren, og det oplever de som fascinerende, siger han.

2:41
Undrer du dig stadig? Så kan du forsøge dig med indslaget her.