Hvad skal motorvejen hedde?

Venstres folketingsmedlem Mads Rørvig kæmper for, at motorvejen mellem Herning og Aarhus kommer til at hedde Silkeborgmotorvejen. Men Transportministeren er ikke helt enig.

031111_Motorvej.jpg

Navnet på motorvejen mellem Aarhus og Herning er ifølge Transportminister Henrik Dam Kristensen, Herningmotorvejen. I et brev til Mads Rørvig skriver ministeren, at det for 10 år siden blev besluttet, at motorvejen skulle hedde Herningmotorvejen.

Men den beslutning vil Mads Rørvig have lavet om, og han opfordrer nu alle Silkeborg-politikere til sammen at påvirke ministeren.

- Det er ærgerligt, at ministeren ikke kan se fornuften i, at motorvejen selvfølgelig skal hedde Silkeborg-motorvejen. Vejdirektoratet skriver selv ”Silkeborg-motorvejen” i en række af deres egne publikationer, og Ministeren har selv ved flere lejligheder kaldt motorvejen for Silkeborg-motorvejen, siger Mads Rørvig.

Ministeren har nu bedt Vejdirektoratet om at indkalde de relevante kommuner til et møde. Hvis navnet på motorvejen skal ændres, så kræver det nemlig, at Vejdirektoratet og de relevante kommuner er enige om et nyt kaldenavn.

Nedenfor kan I stemme på, hvad I synes motorvejen skal hedde:

 

survey hosting