Kræftramt politiker til partitoppen: - Hvad er meningen?

Den konservative politiker Ove Nørholm går imod sit eget parti i spørgsmålet om at nedlægge regionerne.

Ove Nørholm var meget tilfreds med den behandling, han fik, da han selv pludselig fik brug for sundhedssystemet. Foto: Line Flatau, TV MIDTVEST

Flertallet i Det Konservative Folkeparti går ind for, at regionerne skal fjernes, men det er politiker Ove Nørholm fra Ikast helt uenig i.

Læs også Sundhedsreform: Sådan bliver det nye sundhedsvæsen i Midt- og Vestjylland

Han har selv siddet i regionsrådet for Konservative i Region Midtjylland i 12 år, og for nylig stod han så selv ansigt til ansigt med sundhedsvæsnet, da han fik kræft. Efter kun 16 dage havde han fået fjernet sin ene nyre.

- Hele det samspil mellem kommune og hospitalerne i Herning, Holstebro og Skejby, det virkede perfekt, forklarer han om sit forløb.

Derfor er han også frustreret over det nye sundhedsudspil, der netop vil afskaffe regionerne. Det sker med støtte fra hans eget parti.

HER ER REGERINGENS SUNDHEDSUDSPIL

  1. Regionsrådene nedlægges

    Regeringen lægger op til, at regionsrådene skal nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021.

    I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.
     

  2. Sundhedsvæsen Danmark

    En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.

    Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen og vil bestå af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening. Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.
     

  3. Fem sundhedsforvaltninger

    Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.

    Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.

    Regeringen vil tilbyde de nuværende regionsrådsformænd pladser i sundhedsforvaltningerne og den nye bestyrelse under Sundhedsministeriet.
     

  4. 21 sundhedsfællesskaber

    Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.

    Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bedre bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse.

    I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.
     

  5. Patientrettighederne styrkes

    Regeringen vil styrke patienters rettigheder ved blandt andet at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage. 
     

  6. Garanti til førstegangsfødende

    Første gang en kvinde føder, skal hun være garanteret en barselsseng i 48 timer.
     

  7. Færre sygehusbesøg og indlæggelser
    Regeringen har lavet en målsætning om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser på sygehuset frem mod 2025.
     

  8. Seks milliarder
    Regeringen vil sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til det nære sundhedsvæsen frem mod 2025. Til formålet oprettes en såkaldt Nærhedsfond.
     

  9. Flere praktiserende læger

    Regeringen vil oprette 160 ekstra uddannelsesstillinger i løbet af 2019 og 2020. Derudover vil de tilføre 100 flere ydernumre, hvilket vil sige, at de vil give flere praktiserende læger og speciallæger mulighed for at starte en praksis.
     

  10. Flere akutberedskaber

    Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæger- og biler til områder, hvor der er behov for bedre responstider. 
     

  11. Landsdækkede lægevagt

    Med reformen ønsker regeringen at lave et landsdækkende lægevagtnummer til akut visitation og behandling. Nummeret skal være 113. 
     

  12. Nye sundhedshuse

    Allerede i 2019 vil regeringen opslå en pulje på 200 millioner kroner til etablering og modernisering af sundhedshuse og lægehuse. Det skal sikre mere nærhed og fleksibilitet, står det skrevet i sundhedsreformen. 
     

  13. Digitale løsninger

    De digitale løsninger skal virke på tværs af sundhedsvæsenet. I selve reformen står der imidlertid ikke beskrevet, hvad disse løsninger indebærer. 
     

  14. Opgaver skifter hænder

    Opgaver inden for trafik, miljø og kultur flyttes til kommuner og stat. 

    Kommuner overtager opgaver inden for kollektiv trafik, det specialiserede socialområde samt specialundervisning for børn og voksne, mens staten overtager opgaver inden for kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening. Regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi bortfalder. 
     

  15. Flere sygeplejersker

    Regeringen vil uddanne 600 flere sygeplejersker fra 2019-2022. 

    ​​​​Kilde: TV2.dk og Regeringens sundhedsudspil: "Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Se mere

Kontakter toppen

Hans frustration er blevet så stor, at han nu er ved at skrive et brev til sin egen partiformand. Han har nogle spørgsmål, han gerne vil have svar på.

Læs også Sundhedsudspil: Det mener din borgmester

- Hvad er meningen med det her? Bliver det bedre for patienterne? Bliver det billigere for skatteborgerne, spørger han.

Ifølge udspillet skal der være 21 sundhedsfællesskaber omkring akutsygehusene. I dem vil der sidde borgmestre og udvalgsformænd. Det mener Ove Nørholm dog ikke er nok.

- Selvom man laver de der fællesskaber, så bliver det jo ikke noget med magt eller indflydelse overhovedet. Det jeg mangler, det er et politisk valgt organ, der kan stilles til ansvar for det, der sker, slår han fast.

01:50

De konservative vil af med regionerne. Men en konservativ politiker fra Ikast er lodret uenig med sit eget parti.

Luk video