Husejere i Vestjylland har tjent 150 kroner om dagen det seneste år

En beregning af det seneste års boligsalgspriser viser, at parcelhusejere i Vestjylland i gennemsnit har tjent 54.600 kr. på at være boligejer det seneste år.

Det er et godt tidspunkt at sælge hus på lige nu.
Det er et godt tidspunkt at sælge hus på lige nu.
Foto: Martin Ballund/Scanpix

Hver eneste dag det seneste år har en parcelhusejer i Vestjylland på papiret kunne putte 150 kroner i lommen.

Det viser en analyse, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har lavet på baggrund af salgspriser fra Boligsiden.dk fra september 2018 til september 2019. De har taget udgangspunkt i, at et dansk parcelhus i gennemsnit er på 140 m2, hvilket svarer til en årlig gevinst på 54.600 kroner

- Parcelhusejere i Vestjylland har oplevet udmærkede prisstigninger det seneste år. Vestjylland ligger således placeret i midten af de områder, vi her her valgt at medtage i vores analyse, siger Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef i Nybolig. 

I gennemsnit har danske parcelhusejere på papiret tjent 189 kroner om dagen svarende til 68.880 kroner de seneste 12 måneder.

2:43
En husejer i Aalestrup tager utraditionelle metoder i brug for at få sit hus solgt.

Langt mellem top og bund

Den største gevinst er der dog at hente for parcelhusejerne på Østsjælland, der dagligt at tjent 595 kroner. I den modsatte ende ligger Nordjylland. Her har den daglige indtjening på papiret kun været 53 kroner. Parcelhusejere over hele landet har dog alle oplevet en stigning.

- Der er god aktivitet på markedet for villaer og rækkehuse i store dele af Danmark. Det er derfor også et godt tidspunkt at sælge på, siger Thomas Hovgaard.

Kvadratmeterprisen på et parcelhus i Vestjylland lå i september gennemsnitligt på 9.030 kroner.