Hus brændt ned i Tim - brandårsag ukendt

En landejendom på Torstedvej ved Tim brændte juleaften ned, mens beboerne ikke var hjemme. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

En landejendom på Torstedvej ved Tim brændte juleaften ned, mens beboerne ikke var hjemme.
En landejendom på Torstedvej ved Tim brændte juleaften ned, mens beboerne ikke var hjemme.
Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

Det var en nabo, der juleaften opdagede, at der var ild i naboejendommen i på Torstedved i Torsted ved Tim. Naboen kontaktede derfor alarmcentralen kl. 20.44. 

Da brandfolkene ankom til stedet var huset overtændt, og huset brændte derfor ned til grunden. 

Ingen var hjemme i huset, og ingen kom derfor til skade ved branden. Men politiet har siden forsøgt at få kontakt til ejendommens beboere. 

Årsagen til branden er endnu ukendt. Det skal politiets brandteknikere nu finde frem til. 

Ild i juledekoration

På Tværvej i Ørum gik det ikke helt så galt som i Torsted. Her kom husets beboere kl. 23.22 hjem til deres hus, hvor de kunne konstatere, at deres hus var sodskadet. De kontaktede brandvæsenet, der ved ankomsten til huset kunne konstatere, at der havde været ild i en juledekoration, som havde bredt sig til en symaskine. 

Ilden var imidlertid gået ud af sig selv, men havde altså forårsaget omfattende sodskade i huset.
Huset er midlertidig ubeboelig, hvorfor beboerne er blev genhuset. 

- Men det kunne være gået meget, meget værre, fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch.