Hus brændte ned til grunden

Hus brændte ned til grunden

Natten til fredag nedbrændte et hus i Lomborg totalt. Arkivfoto

Politiet i Holstebro vil nu lave grundige tekniske undersøgelser, efter at et hus på Lomborgvej 69 i Lomborg nedbrændte natten til fredag.

Omkring klokken 03:15 alarmerede en nabo alarmcentralen, da der stod flammer op af taget på naboejendommen.

Ifølge politiet var branden så voldsom, at husets tagplader eksploderede.

Kom hjem til nedbrændt hus

Da politiet nåede frem til branden, kunne de ikke få fat i husets beboer.

Politiet fik telefonisk kontakt med husets 29-årige beboer, som skyndte sig hjem fra et besøg i Bonnet.

Han kom dog hjem til et nedbrændt hjem. Ingen mennesker eller dyr kom til skade ved branden.

 - Vi vil nu foretage grundige tekniske undersøgelser af brandstedet, siger Gert Østergaard fra lokalpolitiet i Holstebro.

Det var huset her på Lomborgvej 69, som nedbrændte:

 

View Larger Map