Hurtig dom til narkokriminel

En 30-årig mand fra Silkeborg, der blev anholdt i går, får formentlig dom i dag kl 10 for at være i besiddelse af en stor mængde amfetamin.

PolitiErme_type1.jpg

En 30-årig mand fra Silkeborg bliver i dag kl. 10 stillet for en dommer for at få en dom. I går blev han anholdt af Silkeborg Politi, som fandt 78 gram amfetamin på mandens adresse.

På adressen i Alderslyst fandt politiet desuden tyvekoster fra nogle indbrud i området, og efterfølgende blev en 35-årig mand, også fra Silkeborg, anholdt for indbruddene. Ham kender politiet i forvejen.

Den 35-årige bliver i dag kl. 11 fremstillet i grundlovsforhør, fortæller straffelovsleder Merete Norring fra Midt- og Vestjyllands Politi i Silkeborg.