Hundeturister øger omsætningen hos dyrlægen

Flere kommuner satser på hundeturister, og det giver travlhed for blandt andet en dyrlæge, der i sommermånederne øger omsætningen med 30 procent.

Både tyske og som her norske hunde må et smut forbi dyrlægen under ferien i Danmark. Foto: Stine Agnholt Andersen, TV MIDTVEST

Det meste af sommeren har venteværelset været godt fyldt hos Dyrlægecenter Vest i Ringkøbing.

Vi har altid haft meget at lave om sommeren, men det bliver mere. Tyskerne har jo ofte en, to eller tre hunde med sig.

Annebeth Abrahamsen, dyrlæge

- Vi har altid haft meget at lave om sommeren, men det bliver mere. Tyskerne har jo ofte en, to eller tre hunde med sig, siger Annebeth Abrahamsen, dyrlæge hos Dyrlægecenter Vest.

Men også nordmænd har fundet vej til klinikken. Tre firbenede turister fra Norge venter på dyrlægen, og de er blandt de mange andre besøgende medvirkende til, at omsætningen i sommermånederne stiger med godt 30 procent.

- De typiske skader er akutte skader som en hund, der spist en fiskekrog, sand på stranden, drukket saltvand, overanstrengt sig. Og så er der en del gamle hunde, der bliver stressede af at være på ferie. De kan ikke tåle at gå så meget, siger dyrlægen.

02:03

Når kommunerne nu satser på hundeturister, så betyder det arbejde for en række af landsdelens erhvervsdrivende.

Luk video

Daginstitution for hunde i Lemvig

For de gamle hunde er der måske en løsning i Lemvig. Her er det nemlig heller ikke gået ubemærket hen, at flere turister tager hunden med på ferie. 

I næste måned åbner hollandske Nienke de Faber en daginstitution for hunde, og hun håber at få glæde af landsdelens mange firbenede turister.

Læs også Kommuner kæmper om firbenede turister: - Flere hunde end børn besøger os

- Jeg håber, at de mennesker, som allerede tager deres hund med, vil se muligheden for at lade deres hund være i pleje hos mig, mens de tager i Legoland eller andre steder hen på tur, siger hun.

Turisterne er ikke i tvivl - en hundevenlig ferie er alfa omega. 

- Det er derfor, vi har dem med til Danmark. Her kan vi have hunde med og se dyrepark, Legoland og tage dem med alle steder, siger Hilde Godø fra Norge.

03:03

Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommune vil være attraktive feriesteder for hundeejere.

Luk video